4. august 1859: Knut Hamsun bliver født på Garmostræde, i Lom, som Knud Pedersen, nr. 4 af seks børn af skrædder Peder Skultbakken fra Vågå, i Gudbrandsdalen, som i 1852 havde giftet sig med Tørøe Olsdatter.

1862: Peder Skultbakken og hans familie emigrerer til Nordland, hvor de udholder tilstande af ekstrem fattigdom i Hamsund ved Hamarøy.

1868-1873: For at hjælpe Knuds forældre tager en pietistisk onkel Knud i pleje. Her lærer han ham under hård hånd at skrive og læse.

1873: Efter at have bestået sin første skolegang bliver Knut Hamsun konfirmeret. Herefter begynder han at tage forskellige typer arbejde. Han er således ansat som købmandslærling i Tranoy, derefter som arbejder på kajen i Bodø hvor han slæber kulsække. Han er herudover postbud, hjælper, skomagerlærling i 1976, lærer og konferencier.

1877: «Den Gaatefulde». En Kjerlighedshistorie fra Nordland bliver trykt i Tromsø.

1878: «Et Gjensyn», episk digt, og «Bjørger» udkommer.

Vinter 1879-1880: Han opholder sig i Kristiania, nu Oslo, hvor han oplever ekstrem sult og fattigdom.

Feb. 1881-okt. 1884: Første rejser til USA. Han er forskellige steder i Amerika, herunder Wisconsin, Minnesota hvor han arbejder på prærien som arbejder.

Nov. 1884: Han kommer tilbage til Norge. Syg og svag installerer han sig i Valdres hvor han bliver rask. Han skriver artikler i diverse aviser og laver konferencer og taler. Han oplever en ny periode af sult og fattigdom i Kristiania.

Efterår 1886: Han tager af sted 2. gang til USA og opholder sig i Minneapolis og Chicago som togkonduktør.

1888: Hamsun vender tilbage til Norden og opholder sig for en tid i København. I det danske blad Ny Jord udgiver han første del af romanen Sult.

1889: Han udgiver en lang artikel: Fra det moderne Amerikas Aandsliv, hvor han kraftigt propaganderer mod det amerikanske livssyn og -moral, og mod Emerson og Whitman. Han udgiver også andet materiale, hvori han anfægter store norske forfattere, som han anser for talentløse. Herunder Lars Oftedal.

1890. Sult udgives som komplet værk. Værket bliver Knut Hamsuns gennembrud som forfatter.

1891-1892: Han laver en turné med konferencer i det kultiverede Norge, hvor han også angriber Ibsen og Johannes V. Jensen.

1892: Mysterier udkommer.

1893: Redaktør Lynge, romantisk bog mod den journalistiske stand, som Hamsun foragter.

1894: Hamsun udgiver romanen Pan.

1898: Hamsun gifter sig med Bergljot Bech (skilles i 1906). Under indflydelse af en voldsom forelskelse skriver han «Victoria», hans måske største kærlighedsroman. Han rejser til Finland hvor han opholder sig et år

1899: Rejser til Rusland, mest i Kaukasien, og i Tyrkiet. Han udgiver rejseminder i 1903.

1900: Kommer til København i marts, og rejser til Hamarøy, hvor han arbeider med «Munken Vendt». Om efteråret vender Hamsun tilbage til Kristiania.

1901: Ophold i Kristiania, Ås og København. Arbejder med stoffet fra rejsen i Orienten.

1902: Datteren Victoria bliver født. «Munken Vendt» udkommer.

1903: Ophold på Samsø. Han udgiver «I Æventyrland» , «Kratskog» og «Dronning Tamara». Hamsun modelleres af Gustav Vigeland (buste).

1904: Digtsamlingen «Det vilde kor» og «Sværmere» udkommer, sammen med artikler i Forposten.Hamsun får Houens legat. Ophold i København og Samsø. Træffer Johannes V. Jensen.

1905: Bygger hus og bosætter sig i Drøbak. Deltager i Unionskampen med artikler og digte. Udgiver novellesamlingen «Stridende liv».

1906: Ægteskabet m. Bjerglot opløses. Hamsun bor på pensionatet «Utsikten», og arbeider med de første «vandrerbøger».

1907: Hamsuns far dør. Foredrag «Ærer de unge». Om sommeren ophold på Kongsberg. «Under høststjærnen» udkommer, sammen med Hamsuns samlede skrifter r i 5 bind.

1908: Hamsun gifter sig med Marie Andersen fra Elverum, skuespillerinde. De får 4 børn. Hans «Brev til Marie» er blevet udgivet efter hans død. Han skriver også i denne periode vandrertrilogien.

1913: Med trilogien og Benoni-Rosa stigmatiserer Hamsun modernismen som han stiller ansvarlig for vores ulykke, og afgiver åbent sin respekt og nostalgi til det gamle Norge og dets værdier.

1917: Han udgiver Markens Grøde, en bog med stærke antimodernistiske temaer.

1920: Hamsun modtager Nobelprisen i litteratur for Markens Grøde.

Vinter 1926: Hamsun går i psykoterapi i Oslo.

1930-1936: Hamsun skriver August trilogien. Han slutter i 1936 sine værker med Ringen Sluttet. Hamsun lever herefter et totalt isoleret liv på Nørholm.

Juni 1943: Hamsun repræsenterer Norge ved en pressekonference i Wien. Hamsun er på dette tidspunkt døv og halvblind, men har hele tiden advokeret støtte til tyskere (som under 1. Verdenskrig). Han giver udtryk for vidnesbyrd imod den norske modstandsstyrke, og er skuffet over kongens flugt fra Norge. Knut Hamsun er også blandt de nordmænd, der med sine breve og henvendelser får frigivet flest nordmænd fra tyskernes fængsler.

26. juni 1943: Hamsun mødes med Adolf Hitler, hvor han som een blandt meget få mennesker nogensinde siger Hitler imod og kritiserer Terboven. Hitler bliver rasende og afbryder mødet.

7. maj 1945: Hamsun skriver en nekrolog i anledning af Hitlers død.

Fra 26. maj 1945: Hamsun bliver anvist til Nørholm.

14. juni 1945: Hamsun bliver tvangsfjernet til Grimstad hospital og anklaget for landsforræderi. Selv siger Hamsun, at han vil fængsles eller frifindes øjeblikkeligt. Marie Hamsun bliver sigtet for nazistisk propaganda. Hamsun selv skal undersøges mentalt, og bliver efter et opslidende ophold på et psykiatrisk hospital udskrevet med diagnosen: «Ikke sindssyg, men med varigt svækkede sjælsevner». Hamsun selv udtaler, at han fik disse svækkede evner af opholdet på den psykiatriske klinik.

Fra 2. september 1945: Hamsun indlagt på Gammelhjem i Landvik.

December 1947: Hamsun læser sit forsvarsskrift i retten i Grimstad.

1948: Hamsun frifindes for medlemskab af NS, men ruineres fuldstændigt ved et erstatningskrav på 575.000 daværende norske kroner.

1949: Hamsun udgiver «Paa Gjengrodde Stier».

19. februar 1952: Knut Hamsun dør på Nørholm. Marie retter på Knut Hamsuns pude, og han siger: «Lad det være Marie, jeg dør nu».