Warning: mysqli_real_escape_string() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/hvordanbliverjeg.dk/hamsun.dk/wp-includes/wp-db.php on line 1171

Ernest Hemingway prøvede at skrive ligesom ham, det gjorde ogsaa Henry Miller, som kaldte ham en læremester, Thomas Mann elskede ham, Herman Hesse kaldte ham sin favorit. Russiske forfattere som Andre Bely og Boris Pasternak læste ham konstant i deres ungdom, Andre Gide mente han var Dostojevski overlegen. De har alle læst ham – Kafka, Brecht, Gorky, Wells.

Sult er utvivlsomt en af de vigtigste romaner i moderne tider. En roman, komplex og af umådelig kraft. Jeg gik til og med til aftenundervisning i norsk for at lære nok af Hamsuns sprog til at læse ham i originalen. Jeg var trukket ind i hoved-karakterens liv og kniber så hurtigt, og så fuldstendigt. Hamsun skrev om sin helt fra indsiden, virkede det som. Mere end det, han fik nærmest mig til at læse ham fra indsiden også. Så når fyren var sulten, så rumlede min mave; når han var deprimeret, følte jeg mig dyster; når han var begejstret og vanvittig, så lo jeg højt og ropte ud hans ord af galskab mens jeg læste dem.

(Duncan McLean)

– Hamsun has tought me to write. (Ernest Hemingway).

– Jeg anser ham for at være et af tidens største mennesker. (Albert Einstein)

– Hamsun havde forhindret mig i at tage mig af dage. (Henry Miller)

– «Pan» – det er nyromantikkens evangelium. Det er en af de dyrebareste poesier i nordisk litteratur. (Kristian Elster)

– «Pan» kan virke berusende på den som oplever den umiddelbart. (Rolf Vige)

– Jeg har læst hans bøger så mange gange, at jeg forlængst har måttet anskaffe mig nye eksemplarer. (Thorkild Hansen)

– Je tiens «La Faim» pour un des grands livres de la litterature europeenne (André Gide)

– You are among the greatest of contemporary writers (H. G. Wells)

– Jeg har læst hans bøger op i eenrum (Tom Kristensen)

– Jeg ser ikke nogen, der kan sidestilles med Hamsun i skaberkraft (Maxim Gorkij)

– I tell you this quite sincerely, at this moment you are the greatest artist in Europe; there is no one who can compare with you. (Maxim Gorkij i brev til Hamsun 1927)

Hamsun var det store beundrede forbillede, der mere end noget andet fristede mig ind på forfatterbanen. Af ingen har jeg modtaget stærkere indtryk af nordisk åbenbaring, nordisk geni, end af ham. Personlig var hans pragt endda større end alt, hvad han har skrevet; kun en mindre del af sit væsen forløste han i sine værker. Jeg har aldrig kendt smukkere mand, få var udrustet med et så umiddelbart bedårende naturelement som han. Berøring med ham; det var berøring med de store nordboer, sagaens ypperlige karlfolk. Nordboernes store fejl havde han også, men de var store. Svagheder i overdådig stil, et storsind af en mærkelig selvødelæggende art.

(Johannes V. Jensen)

– Der er aldrig opstået et rigere udrustet menneske i Norge, vennernes ideal, kvindernes afgud (Sigurd Hoel)

– Victoria og Pan – jeg kunne i dag ikke tænke mig mine sytten år uden disse bøger, som uløseligt er vokset sammen med min ungdom. Gud må vide, hvor ofte jeg har læst dem, for længst har jeg måttet anskaffe mig nye eksemplarer. (Stefan Sweig)

– Den eneste digter, man kan sammenligne Dem med, er Homer (Egon Friedell)

– Wir haben nicht ihresgleichen (Stefan Zweig)

– Den største i vor nutidslitteratur (Francis Bull)

– Vi skriver anderledes siden Hamsun, enhver af os, gladere, mykere, solfuldere (Nordahl Grieg)

– Ingen er mere funklende original (Ronald Fangen)

Hamsuns digtning er i sandhed et «helligt skrift» om mennesker, hans forfatterskab er fuldstændig fri for ydre prunk og pragt. Dets skønhed ligger i dets absolutte blændende sandhed, som gør de norske skikkelser, han skildrer, lige så overbevisende skønne som det antikke Grækenlands statuer.

(Maxim Gorkij)

Der er snart ikke mange forfattere man lengere kan tage seriøst, men – Tak, heldigvis, for at Hamsun endnu lever og skriver. (Hermann Hesse)

Aldrig, har nogle været mere fortjent til Nobelprisen. (Thomas Mann)

Vidunderlig, helt fantastisk bog! (Thomas Mann om Markens Grøde)

Han er selve faderen af den moderne roman. (Isaac Bashevis Singer)

Hans kvaliteter tilhører de aller største! (Dame Rebecca West)

Hvornår vil der igen blive skrevet en roman som Pan? Noegen til bæltestedet sad han i Paris og skrev, om Nordlandssommeren uendelige dag. (Nordahl Grieg)

Denne bog (Mysterier) er mig mere kær, end nogen anden bog jeg har læst. (Henry Miller)

Den var publiceret i 1890… Med et lille sceneskift kunne den være skrevet i dag. Han skabte en helt ny måde at skrive på. Jeg ønsker jer bon appetit med Sult. (Arthur Koestler)

En af de største kærlighedshistorier i historien (Victoria). (Arthur Koestler)

Jeg ved ikke hvordan jeg kan udtrykke min beundring for denne vidunderlige bog (Markens Grøde), uden at virke extravagant. Jeg har ikke for vane at ødsle med ros, men denne bog imponerer mig fuldstendig som en af de aller bedste romaner jeg nogensinde har læst. Den er tværs igennem vakker; mettet med visdom og humor og ømhed.

(H.G. Wells)

Jeg vil anbefale dig at læse Markens Grøde af Knut Hamsun. En særdeles god bog som jeg lige har læst. (Ernest Hemingway i brev fra Schweiz til F.Scott Fitzgerald i Paris)

Man skal ikke undervurdere Eleseus, han kunne godt utviklet seg til å bli hovedpersonen i hele historien, i Hamsun’s yngre dager tror jeg nettopp det ville skjedd. (Franz Kafka i sin dagbok, da han var iferd med at læse Markens Grøde)

Anmeldelser fra den britiske presse i 1975:

«Pedersen`s forviklinger er nogle dagens generation finder fuld sympati for. Som Hamsun`s andre romaner, viser The Wanderer ham som en mæktig forfatter med en forbløffende rapport om vår egen tid.» (Picador Fiction)

«En sjelden forståelse af menneskets natur…atmosfæren er liflig tyk med følsomhed og skæbne. Ingmar Bergman, venligst film!» (The Sunday Telegraph)

«Knut Hamsun har noget af den ekstatiske trang til fuldstenig forening med naturen, som kendetegner enkelte arbejder af Hermann Hesse. Den lyriske, barske humor…og en slags jordnær forstandig mystik, er nydelig konserveret i denne nye oversettelse.» (The Scotsman)

 

«Det var paa denne Tid, jeg mødtes med Knut Hamsun. Han var hjemkommet fra Amerika, hvor han havde sultet og hutlet sig igennem paa mangen bedrøvelig Maade, han havde udgivet «Sult» og var med et Slag bleven en berømt Digter. jeg traf ham en Dag i «Bernina» hvor han stod og tumlede bagved Buffet’en i Færd med at tilberede en vidunderlig skøn Drik, der hed «Djævlepunsch», den var sammensat af 17 forskellige Slags Spiritus – drik, for Satan! – og vi drak!
En Nat gik vi tre Mand hjem. den tredie, en ung dansk Lyriker, der siden blev Rodemesterassistent, faldt pludselig pladask om i Rendestenen, det var Djævlepunschen, der havde slaat ham ned. Vi slæbte ham ind i en Port, satte ham paa Trappen, han lever, sagde Knut Hamsun, han snorker, lad ham sidde, det Svin! Og vi lod ham sidde, vi gik et andet Sted hen og fortsatte Diskutionen om talrige literære og andre Problemer, det gryede; før vi brød op. Hele Tiden sad jeg og tænkte paa den arme Lyriker i Porten, det var Frostvejr, Gud han kunne jo fryse ihjel. I største Skynding begav jeg mig gennem de øde og mørke Gader ind i Badstuestræde for at se, om Digteren levede, jeg fandt Porten, Trappen – jo, der sad han og snorkede, levende! Mens jeg nu tumlede med ham for at faa ham vaagen – hvem viste sig saa i Farvandet ? – Knut Hamsun! – Han havde faaet det samme Samvittighedsnag, som havde ført mig tilbage til Aastedet, og naturligvis endte det med, at vi alle tre gik paa Morgenbeværtning.»

(Frejlif Olsen, københavnsk journalist, selvbiografi fra 1922.)