Han var i en gåtefuld tilstand fyldt av psykisk behag, hver nerve i ham var våken, han fornam musik i sit blod, følte sig beslægtet med hele naturen, med solen og fjældene og alt andet, kjendte sig omsuset av sin egen jegfølelse fra trær og tuver og strå. Hans sjæl blev stor og fuldtonende som et orgel inde i ham og aldrig glemte han hvorledes den milde musik likefrem gled op og ned i hans blod.
– fra Knut Hamsuns “Mysterier”
Knut Hamsun “Mysterier” (1890)
Mysterier er en mærkelig og underfundig beretning om ungdommens drømme og tvivl, omsat i en vidunderlig prosalyrik.
Hovedpersonen Johan Nilsen Nagel er en variant af Hamsuns romantiske helt. Han er morsom, fuld af indfald, drømme og luner, åndfuld og begavet. Han kalder sig selv “en tilværelsens udlænding”, og hans splittethed – mellem hans overmenneskekrav og hans uegnethed til at leve – åbenbares for læseren på en genial måde.
En vigtig person i bogen er den mytiske karakter Minutten, en slags alter ego, til hvem Nagels forhold svinger fra åbenlys sympati til det dybeste had.
Jeg kan ligge paa ryg i disse underlige Nætter at tegne med min Sko langs Stjærne, og vinke til mig sælv der oppe. En føler sig beskuet av en likeledes ulykkelig Sjæl der ute under en likeledes evig Himmel, og man får denne underlige Trang til å sætte den sidste Stræk, det sidste Punktum i rædsel for å ha beskuet denne fullkomne Nat.
(Mysterier)